Enghuset

Børnehuset Enghuset tæt ved Madsby Legepark samler tre daginstitutioner i et og fungerer som bydelshus for lokalsamfundet og lokal fodboldklub.

Det er bygherres ønske og holdets klare målsætning at Enghuset opnår DGNB Guld og Hjerte.

DRIAS er med på holdet bag den kommende daginstitution og bydelshus; Børnehuset Enghuset i nærheden af Madsby Legepark i Fredericia. Udvælgelsen er foretaget på baggrund af kriterierne Projektløsning og funktionalitet, Bæredygtighed samt Organisering og proces. Enghuset skal huse børnene, personale og ledere fra daginstitutionerne Korskærparken, Labyrinten og Ta Fat – som også har været inddraget i processen. I august 2024 skal den nye daginstitution slå dørene op for 120 børn.

Daginstitutionen kommer til at omfavne naturen og kulturen omkring sig, hvilket betyder at stedet kan bruges til fællesarrangementer efter kl. 17. Her kan beboerne i området blandt andet samles om at lave mad i køkkenet, fællesspisning eller booke køkken og Hjerterummet til børnefødselsdag. Derudover kan stedet benyttes som ekstra cafeteria og ophold ved fodbold- og sportsstævner eller kræmmermarkeder og andre sociale initiativer.

Huset som bliver ca. 1300 m2 skal opføres i genbrugstegl i forskellige forbandt. Når man kommer til bygningens hovedindgang, mødes man af et væksthus og vindfang, mens hver gruppe har sit eget forbandt mønster ved deres indgange. Murstenene stammer fra den tidligere borgmesterbolig i Fredericia; Tutavallis.

Børnehuset i sig selv er fordelt på fire firkanter med sadeltage beklædt i sedum, og et fladt tagpap tag med ovenlysvinduer over hjerterummet og fællesarealerne. Ved hver større indgang er der espalier i træ for at skåne mod direkte regn og lysindfald.

Der er personalefaciliteter og mødelokaler i den ene firkant, mens der er to vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper, hvor man deles om grov garderoberne og puslerum samt toiletter to og to. Krybberummet placeres i direkte forbindelse med vuggestuegruppernes grov garderobe. Ta’ Fat, som er en idrætsbørnehave, er indrettet med klatrevæg, motorikrum, mv. vil fungere som satellithus, som grupperne kan besøge på skift.

Foruden det pædagogiske køkken, etableres et udekøkken. Her skal være mulighed for at lave forskellige kulturers mad, idet der tales 15-16 forskellige sprog i området. I vindfanget er en udstilling der omfavner alle kulturerne, som er en væsentlig del af daginstitutionen og områdets identitet. Tanken bag Væksthuset er at børnene skal få en tilknytning og stolthed ved at få noget til at gro, samt indsigt og forståelse af råvarernes rejse fra jord til bord. Fællesrum og Hjerterum kan lukkes af, så de kan fungere individuelt, uden at gæsterne går ud i grupperummene.

Udviklingen af udendørsarealet har også flere funktioner. Her er nærmiljøet direkte tilknyttet den enkelte gruppe, hvor der også er plads til udforskning i periferien.

Læs mere om DGNB ordningen i Danmark her: https://dk-gbc.dk/certificering

Læs mere om projektet her.

 

Kilde: Projektmateriale, /Gjørtz/Andersen/Arkitekter

 

Relaterede projekter

De seneste år har vi deltaget i flere projekter inden for daginstitutioner, hvor vi giver børn nye rammer at udforske og vokse i, samt godt fysisk arbejdsmiljø til de ansatte.

Daginstitutioner

Børnenes Univers

Daginstitutioner
Trækonstruktioner

Tirsbækgård – Børnehaven i Tirsbæk Bakker

Daginstitutioner
Trækonstruktioner

Bording Børneby

Banner_boarding_big_2
Daginstitutioner
Trækonstruktioner
Bæredygtighed

Bygholm Bakker

Daginstitutioner

KLAX – Ny daginstitution i Hundige Strand

Daginstitutioner
Trækonstruktioner
Undervisning og skoler

Lysholt