
Alleparken som har adresse på Askovvej, centralt beliggende i Vejen, ligger et stenkast fra Bakkely (se Projektet Bakkely), og er anden etape af udvidelsen af antallet af almene boliger i Vejen.
Boligerne er fordelt på 3 bygninger med 3 etageplaner. Lejlighederne variere i størrelse fra 67 m2 – 115 m2 og er 2-, 3- eller 4-værelseslejligheder.
I stueetagen er boligerne forsynet med terrasser, mens 1. og 2. sal har altaner. De 33 boliger udgør en samlet bebyggelse på 3.195 m2.
Boligerne er udført med beton- og letbetonelementer som bagmur og opmurede teglfacader. Taget er udført som tagkassetter.
Hver etage er udført med en række fællestræk i materialevalg og facadekarakter og bygningen inden for hver etage, er forbundet via en udvendig altangang med elevator.
I processen er den Frivillige Bæredygtighedsklasse inddraget og byggeriet er sat til at opnå DGNB Sølv Certificering.