Albertslund - Hjørnegrunden

I Albertslund er der opført nye seniorvenlige boliger, som består af flere forskellige boliggrupper. Visionen var at skabe et stærkt fællesskab internt såvel som med den omkringliggende by.

På Hjørnegrunden i Albertslund er der nu opført 38 nye seniorboliger.

Boligbebyggelsen er anlagt med afsæt i den eksisterende landsbys struktur og rumdannelser.

Bygningerne er opdelt i kortere enheder med sadeltage, der er inspireret af landsbyhusenes udtryk, som omgiver grunden. Den varierede bebyggelse udgøres af en kombination af dobbelthuse, rækkehuse og etageboliger. Der udformes 3 typeboliger på 63-82 m2. Samlet byggefelt er ca. 2.334 m2.

Bygningerne er udført som sandwichelement med skærmtegl i rødbrune nuancer, som har en stoflighed som svarer til facadematerialer i Herstedvester Landsby, dog fortolket i et moderne formsprog. De varme, røde og gyldne farver, fastholder bebyggelsen i et udtryk der tager afsæt i en nyfortolket, dansk murmestertradition.

Sadeltagene er dækket af sort tagpap med trekantlister. Boligerne i 3 etager udføres med bærende vægge af massive letbetonelementer og betondæk. De øvrige boliger, samt fælleshus, er udført med bærende vægge i gasbeton og træspær.

Relaterede projekter

Her kan du se et udvalg af ældreboliger og pleje- eller specialboliger.

Boligprojekter

Lykkes Have

Banner_LykkesHave_Tilbud
Almene boliger

Bertram Knudsens Vej

Boligprojekter

Halgård Vest

Banner_HalgårdVest_1