Konverteringen af Søndermarkshallen omfatter en 1.650 m2 stor udvidelse med en ny idrætshal i tæt tilknytningen til den eksisterende, bundet sammen af et åbent café- og aktivitetsområde; multihal med åben forbindelse til caféen, nye omklædningsfaciliteter, samt basislokaler for klub og SFO for elever fra den kommunalt ejede Søndermarksskolen, der er nabo til Søndermarken Idrætscenter.
Der er på baggrund af en brugerindvolveringsproces med skole og hal udarbejdet et fælles projekt, for at sikre en sammenhængende løsning for Søndermarkens Idrætscenter, der fungerer som en forlængelse af skolen, idet klassiske skolefunktioner er placeret i idrætscenteret, herunder al idrætsundervisning samt alle lokaler for Klub og SFO-tilbud.
SFO og klub benytter alle idrætscenterets faciliteter på lige for med øvrige brugere af huset, herunder café, multisal og haller, såvel som udearealerne, der bl.a. omfatter skovlegeplads, mountainbikespor og fodboldbaner. Stamlokaler for Klub og SFO indeholder primært krea-, værksteds- og opholdsrum. Projektet er udført som KK4 og er brandmæssigt kompliceret, idet den ønskede transparens mellem funktioner og åbne planløsning fordrede en særlig brand-/indsatsteknisk opmærksomhed og -løsning.
Bæredygtighed er en bærende værdi i såvel byggeprojektet og driften, herunder minimering af projektets klimabelastning. Med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål forholder projektet sig til bæredygtighed; miljømæssigt og økonomisk såvel som socialt og kulturelt.