Tilbygning til eksisterende idrætsanlæg Albertslund har fået en ny multihal med springgrav, samt tribuner.
Multihallen er forbundet til det eksisterende idrætsanlæg med en foyer. Foyeren har gangareal men indeholder også toiletter, teknikrum og depot.
Tilbygningen lever op til alle standarder ift. eksempelvis almindelige kampe indenfor håndbold, volley, badminton, tennis.
Tribunen indebærer også spillerbænk og dommerbord. I hver ende af tribunerne er der adgangsveje til en langsgående gang som fører til indgangen med skranke. Fra gangen er der adgang til mindre og større disponible rum og depotrum, toiletter og dommeromklædning, samt sammenbygning med det eksisterende halanlæg.
Af de 2200 m2 er multihallen ca. 1450 m2, de tre depotrum er ca. 315 m2 i alt, teknikrum 76 m2, foyer 205 m2 og gangarealet er 111 m2.
Det eksisterende halanlæg har gangarealer, omklædningsfaciliteter består af to haller som mangler tribuner.
Kilde: Renderinger og skitser fra arkitekt og projektmateriale