Den nye daginstitution, Børnehuset Birkemosen, på godt 1.100 m2 er opført i et plan, hvor omdrejningspunktet er det hjemmelige og naturen. Dette afspejles allerede ved hovedindgangen, hvorfra man fordeler sig til de 3 afdelinger, samt ønskede multirum, som skaber mulighed for kreative udfoldelser.
Udover en indretning som giver anledning til kreative udfoldelser og hjemmelig stemning, er der også opført et værksted og køkken, hvor der er rig mulighed for udfoldelse og læring.
Børnehuset Birkemosen er et børnehus, hvor udeliv og natur inddraget som et vigtigt læringsrum.
Børnehuset Birkemosen indeholder 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper, hvor der er plads til alle børn i alderen 0 – 6 år.
Hver børnegruppe indeholder eget grupperum med tilhørende garderobe og direkte udgang til legepladsen. Grupperumslokaler fremstår fleksible med mulighed for at skabe mindre læringsrum, med udgangspunkt i at oprette spændende og sanselige rammer for børn, samt gode arbejdsbetingelser for personalet.
Byggeriet er opført i holdbare og sunde materialer med fokus på bæredygtighed, fremtidig drift og vedligeholdelse i overensstemmelse med de samlede CO2-aftryk, som udbuddet definere.
Børnehuset Birkemosen er opført med alle bærende konstruktioner i træ med træskeletvægge, limtræssøjler og en tagkonstruktion med bjælkespær og limtræsbjælker.
Tagkonstruktionen er traditionelt saddeltag, hvor bjælkespærrerne, særligt i den vestlige vinge af bygningen, spænder fra facaderne op på en limtræsbjælke i kip, som vil være synlig i gangarealer hvor taget går til kip.
Terrændækket er udført som traditionelt betonterrændæk.
Den hjemmelige fremtoning udstråler i de indvendige materialevalg, hvor der er bløde og organiske materialer på særligt væggene.