Alle bygningerne er nybyggerier og opføres som traditionelle stålrammebebyggelser.
Taget udføres med eternitbølgeplader som understøttes af åse som spænder mellem stålrammer og lofter med troldtekt. Ydervægge udføres med stålplader som fastgøres til løsholdte som spænder mellem stålrammerne. Hvor der er opført
indskudt etagedæk, opbygges det med træbjælkelag.
Byggesagerne har været delt op i tre faser og spredt over en årrække.
Første etape
Består af to nye lagerbygninger. Bygningerne udgør ca. 1.390 m2 og ca. 460 m2. De blev udført i årene 2016-2017. Denne etape er udført i totalentreprise.
Anden etape
Består af et nyt autoværksted. Det indeholder forskellige lokaler til hhv. kundebetjening og værkstedsfunktioner. Byggeriet udføres primært i en etage, dog med et indskudt dæk til kundeområde. Bygningen udgør i alt ca. 1.470 m2 og blev afleveret i 2018. Denne etape er udført i totalentreprise.
Tredje etape
Består af en biludstilling, værksted, vaskehaller og diverse tilstødende lokaler på stueplan, samt mødelokaler og kontorer på en delvis 1. sal. Derudover udføres der kælder til dækopbevaring. Stueplanen udgør ca. 1350 m2 og kælderen udgør ca. 700 m2.
Byggeriet blev færdigprojekteret i 2020 og er under udførelse. Denne etape er udført i hovedentreprise, med DRIAS som totalrådgiver.