I den nye daginstitution i Vonsild bydes man velkommen af et imødekommende og lyst arkitektonisk udtryk, der spiller smukt sammen med udearealernes vilde og naturlige beplantning. Netop sammenhængen mellem inde og ude er et bærende tema, der gennemsyrer institutionen, og det undestøttes både i visuelle og funktionelle sammenhænge.
Institutionen består overordnet af 3 byggeafsnit. De 3 klynger bindes sammen med en mellembygning med adkomst, grovgarderobe og forældreområd, mellembygningen giver adgang til de tre klynger. Personaleafsnittet indeholder kontor, møderum, personalerum, teknik og produktionskøkken. De to øvrige afsnit, udføres med grupperum for vuggestue- og børnehavebørn. Hver børneklynge er med 4 grupperum, toiletter, multirum, krybberum og fællesrum med pædagogisk køkken.
Institutionens udearealer designes med naturens farver og materialer, så legepladsudstyr mv. indgår som en integreret del af omgivelserne. Der anlægges en lille andel af slået græs og en relativt stor andel af høje, vilde græsser, engblomster mv. Man må gerne kunne gemme sig og ”blive lidt væk”.