KVÆRS Biogas

Kværs Biogas er et stort biogasanlæg som er skabt gennem partnerskabet mellem BioenergiSyd og Nature Energy.

KVÆRS Biogasanlæg er sammen med Glansager Biogas med til at reducere Sønderborg-områdets samlede CO2 udledning, og dermed med til at indfri Sønderborg Kommunes ambitiøse Project Zero.

Leverandørerne til biogasanlægget er fortrinsvist de 150 medlemmer (andelshavere) af BioenergiSyd som fortrinsvist er lokale landmænd der får omfordelt deres nærringsstoffer.

Biogasanlægget kan håndtere 400.000 ton biomasse nu, og 800.000 ton herunder 30.000 ton halm om året når anlægget er fuldt udbygget, hvilket giver 24 mio. m3 grøn gas. Biomassen kommer fra landbruget og madindustrien og kan bl.a. være gylle, dybstrøelse og organisk affald.

Når restaffaldet har været igennem anlægget, opstår et restprodukt, som landmændene kan bruge som yderst potent gødning til deres marker. Gødningen er fri for lugtgener og kan spredes ved hjælp af landmændenes vandingsanlæg.

DRIAS har været ingeniørrådgiver på anlægget i Kværs og har blandt andet bidraget med brandrådgivning, bærende konstruktioner, kloak- og regnvandshåndtering samt tilsyn under udførelsen.

På baggrund af angivne laster har DRIAS projekteret flere bygninger til biogasanlægget. Administrationsbygningen på ca. 280 m2, procesbygninger på hhv. ca. 1760 og 1625 m2, teknikhus på 155 m2, kedelbygning på 160 m2, et værksted på 110 m2 og bygningen til halmindtag på godt 1145 m2.

Når vi laver ingeniørudregninger til biogasanlæg, binder vi vores udregninger op på de laster vi informeres om fra leverandører af skorsten, tanke og piber, samt den forventede belastning fra biomasserne. Dvs. restaffaldet fra fødevareproducenter og landbrug.

Billede: På billedet fra Nature Energy kan du se hvordan den første spæde og urene biogas brændes af, inden gassen er ren nok til at blive en del af forsyningen. Der er fuld produktion med ren biogas siden januar 2023, hvor anlægget er indviet.

Relaterede projekter

DRIAS har gode erfaringer med levering af konstruktionsgrundlag, fundament og kloak til større biogasanlæg. Her er et udvalg af forsyningsprojekter.

Forsyning

Glansager Biogas

Forsyning

Videbæk Biogas

Forsyning

KØNG Biogas