Børnenes Univers i Billund

Tilbygning og ombygning af vuggestue og produktionskøkken i fuldt fungerende integreret daginstitution.

Børnenes Univers

I Billund er opført 450 m2 tilbygning til eksisterende og fungerende daginstitution. I Børnenes hovedstad stiger børnetallet og derfor er der behov for yderligere pladser. Med denne tilbygning er kapaciteten øget med 42 vuggestuebørn samt 15 ansatte.

Tilbygningen er udført mens den eksisterende daginstitution har været fuldt funktionsdygtig.

Foruden vuggestuen etableres der også nyt krybberum til 42 børn. Krybberummet er delt i 3 grupper som har babyalarmer koblet direkte op til de tre grupperum i vuggestuen. Produktionskøkkenet udvides med i alt 30 m2, til og ombygning af frost/køl, vareindlevering og opvask. I produktionskøkkenet kan der tilberedes mad til 56 vuggestuebørn og 132 børnehavebørn. Derudover er der etableret nye kontorer og indgang.

I til- og ombygningen har der været fokus på at anvende gode gedigne materialer, bygbarhed og at bygningen ikke skal renoveres de næste 20 år. Derfor indbygges en fleksibilitet i byggeriet, så 14 vuggestuepladser nemt kan omdannes til børnehavepladser.

Bygningen er opført som letbyggeri hvor væggene er træ, isolering og fibergips. Taget udføres med bjælkespær og beklædes med tagpap og tagkrydsfinér. Muren er udvendigt beklædt med sorte Frontline Duo UV+ facadeplader fra Walltec. det er hårdt presset kraftpapir med phenolharpiks i. På ydersiden er der lagt decorpapir og laminering på.

Tilbygningen overholder kravene for BR18.

Banner_BørnenesUnivers

Relaterede projekter

Gennem de seneste år har DRIAS oparbejdet solide kompetencer inden for byggeri af daginstitutioner.

Daginstitutioner
Trækonstruktioner
Bæredygtighed

Bygholm Bakker

Daginstitutioner
Trækonstruktioner

Tirsbækgård – Børnehaven i Tirsbæk Bakker

Undervisning og skoler
Pleje- og specialtilbud

Børnecenter Solbo

Banner_BørnecenterSolbo