Rosborg Daginstitution

I Rosborg ved Vejle opføres en ny daginstitution med udgangspunkt i en omfattende brugsproces og -arbejde med FN's 17 verdensmål. Bygningen vil som nabo til kvarterparken og bydelspladsen blive porten til bydelen Ny Rosborg.

Utraditionel form skal skabe rammerne for traditionelle værdier i ny bydel

Rosborg Daginstitution indeholder grupperum med tilhørende toiletrum og garderobe for 4 børnehavegrupper og 3 vuggestuegrupper, foruden stort produktionskøkken, centralt samlingsrum, motorikrum og torv samt lokale fællesarealer mellem to grupper.
Bygningen har et areal på 1.390 m2 og opføres delvist i to etager med de pædagogiske lokaler i stueplan; administration, personalefaciliteter og kreativt atelier-værksted på 1. sal, samt rundgang og tagterrasse med offentlig adgang via udkigstårnet “Vindens Tårn”.

Alle grupper har direkte udgang til terræn og via den indre rundgang adgang til et indre beskyttet lege- og oplevelsesrum som omkranses af den runde bygning.

Både byggeprojektet og institutionens pædagogiske principper tager udgangspunkt i et udsnit af FN’s 17 verdensmål.

Bygningen opføres med et bærende søjle-/bjælkesystem i limtræ – dog opføres de ikke-bærende dele af byggeriet i tømmerkonstruktion, præfabrikerede moduler og massivt træ, samt en enkelt geometri og systematik i hulsætning, moduler og generelt komponentformater med henblik på mest mulig direkte genbrug.
Området Nordholmen, hvor daginstitutionen opføres er et tidligere engområde Rosborg Enge med blød bund i bunden af Vejle Ådal. Derfor er der under den smukke rund bygning, pælefunderet i 22 meters dybde, for at sikre stabilt og bæredygtige funderingsforhold.

Udearealer og legeplads udføres i naturmaterialer med fokus på højnelse af biodiversiteten og stedlige landskabselementer som aktivitetsgivere; bakker, beplantning, sten, pæle, kvashegn, regnbede og rindende vand.

Relaterede projekter

Gennem de seneste år har DRIAS oparbejdet solide kompetencer inden for byggeri af daginstitutioner.

Daginstitutioner
Trækonstruktioner
Bæredygtighed

Børnehuset Skovly

Daginstitutioner
Trækonstruktioner

Børnehuset Naturbyen

Daginstitutioner
Trækonstruktioner
Bæredygtighed

Børnehuset Damgårdsvej