I den nye daginstitution i Vonsild bydes man velkommen af et imødekommende og lyst arkitektonisk udtryk, der spiller smukt sammen med udearealernes vilde og naturlige beplantning. Netop sammenhængen mellem inde og ude er et bærende tema, der gennemsyrer institutionen, og det understøttes både i visuelle og funktionelle sammenhænge.
Daginstitutionen består overordnet af tre byggeafsnit. De 3 klynger bindes sammen med en mellembygning med ankomst, grovgarderobe og forældreområde, mellembygningen giver adgang til de tre klynger.
Personaleafsnittet indeholder kontor, møderum, personalerum, teknik og produktionskøkken. De 2 øvrige afsnit, udføres med grupperum for vuggestue- og børnehavebørn. Hver børneklynge er med 4 grupper, toiletter, multirum, krybberum og fællesrum med pædagogisk køkken.
Institutionens udearealer er designet med udgangspunkt i naturens farver og materialer, så legepladsudstyr mv. indgår som en integreret del af omgivelserne. Der anlægges en lille andel af slået græs og en relativ stor andel af høje, vilde græsser, engblomster mv.
Man må gerne kunne gemme sig og “blive væk” i naturen.
Byggen opføres i træelementvægge både indvendigt og udvendigt og med et bærende limtræssøjle- og -bjælkesystem. Tagkonstruktionen vil ligeledes opføres i trætagkassetter.