Det unikke sommerhus er bygget af nøje udvalgte materialer. Bygherren købte en ø og ønskede at bygge et sommerhus, hvor han kunne nyde freden og naturen.
Kommunen tillod en byggeret på 51 m2 – og det er er 51 m2, hvor der ikke er gået på kompromis med materialerne.
Fordi sommerhuset er det eneste byggeri på øen, stillede det unikke krav til logistikken i projektet, samt hvilke løsninger der kunne komme på tale.
Murerne er beklædt med sten fra et stenbrud. Konstruktionen består af specialudviklede beton elementer og stålkonstruktioner, som muliggør søjlefrie hjørner.
Stålkonstruktionerne skal kunne modstå alle typer vind på den flade ø og samtidigt arbejde sammen med betonkonstruktionen som et par.