ALSIDIGHED VIL AFSPEJLES I DINE RÅDGIVNINGSOPGAVER
DRIAS er et solidt rådgivende ingeniørfirma og en arbejdsplads med et godt og stærkt sammenhold.
Vi er i dag omkring 50 engagerede ildsjæle, der har travlt med mange spændende projekter. Vi søger derfor en ny kollega, der kan sætte baren højt for kvaliteten i vores projekter og være med til at sikre at vi har glade og tilfredse kunder og kollegaer.
Er du vores kommende projekterende bygningskonstruktør?
Du har gerne mindst 3 års erfaring fra en rådgivende ingeniørvirksomhed, men vi forventer ikke du er færdig med at lære.
Vi er ude efter en struktureret, visionær og kompetent kollega, der forstår vigtigheden af at bidrage ind i en god projekteringsproces og forståelsen af at levere et entydigt, forståeligt og komplet tegningsmateriale.
Det er en fordel, at du besidder relevante kompetencer ud over projektering og modellering i Revit, såsom kendskab inden for IKT-aftaler, mængdeudtræk som danner grundlag for LCA-beregninger og har kendskab til BIM7AA og dokumenthåndtering iht. Molio A104. Det ses som fordel hvis du har erfaring med at tegne tekniske installationer i AutoCad eller Revit, med MagiCad plug-in, eller er villig til at lære det.
Det er for os vigtigt at du som person,
- har tværfaglig indsigt og forståelse indenfor byggeri
- er empatisk og god til at sætte dig i kundens sted
- er konstruktiv, samarbejdsorienteret og imødekommende
- er struktureret i dit arbejde
- tager kvaliteten af dit og dine kollegaers arbejde alvorligt
- er en selvstændig person, der kan træffe beslutninger
- har erfaringer med forskellige former for procesforløb, byggerier og byggematerialer
- selv aktivt søger ny viden indenfor dit felt og deltager i vores interne vidensdeling
- kan varetage flere projekter i en nogle gange travl hverdag
- er serviceminded og har gode kommunikationsevner, såvel mundtligt som skriftligt og kan lide et tæt samarbejde med kunden
- er en omgængelig person med humor – den rigtige kemi er vigtig for os – DRIAS er et sted hvor man også har det sjovt når man er på arbejde
- er i stand til at tage ansvar og ejerskab for opgaverne – der selvfølgelig bliver afleveret til den aftalte deadline
- interesserer dig for dine kollegaer og hjælper til, hvor der er behov, ligesom vi vil hjælpe dig, når du får behov for det. Hos DRIAS løfter vi i flok.
Ansøgningsfrist:
Vi behandler henvendelser løbende og møder dig gerne til en indledende og ganske uforpligtende dialog over en kop kaffe.
Ansøgning og cv kan fremsendes til Thorhildur Sveinthorsdottir ts@drias.dk.
Se mere på www.drias.dk, eller ring til Thorhildur på telefon 76 42 77 29.

I DRIAS har vi madordning, en aktiv personaleforening og gode pensions- og forsikringsforhold til dig og din familie. Du vil opleve kollegaer med høj arbejdsmoral og en hverdag præget af hygge, fleksibilitet, medbestemmelse og frihed under ansvar i en god omgangstone.
Her på hjemmesiden finder du et udpluk af projekter og vores kompetencer.