Bakketoften - Hvedevej

På en aflang grund i udkanten af Slagelse med plejehjem, boliger og mark som nærmeste naboer, skabes et nyt boligkvarter.

De 73 boliger fordeles på 3- og 4-værelses lejligheder i stue og 1. sal. Der er 8 forskellige typer boliger på mellem 61,6 – 94 m2.

I alt opføres lige over 6000 m2 på Bakketoften. Det forventes at boligernes yder- og indervægge opføres i porebeton, mens etageadskillelse og tagdæk er huldækelementer. Ydervæggene beklædes med henholdsvis trælister og stålbeklædning eller teglstens facade.

Hvert punkthus har i stueetagen én parkeringsplads til hver lejlighed. Der etableres også gæsteparkering. Så der i området er 1,5 p-plads pr. bolig.

Fælleshuset på 140 m2 er placeret centralt i området med grønt areal på alle sider. Det indebærer køkken/alrum, to badeværelser, samt to værelser og et depotrum med separat indgang.

I det udendørs fællesareal etableres petanquebane og orangeri, legeplads og urtehaver, bålplads, frugtlund og solnedgangsplads til fælles afbenyttelse til beboerne.

En del af bygherres målsætning er at boligerne Svanemærkes. Boligerne står efter planen klar sidst på foråret i 2024.

Der etableres fælles nedgravet affaldssystem og tilslutning til eksisterende regnvandsbassin. Der etableres tre boligveje som ved hvert T-kryds har hævede flader mellem boligvejene der fungerer fartdæmpende. Vejene er hhv. 100, 140 og 160 m lange, mens der kan være op til 60  ‰ hældning.

DRIAS har leveret ingeniørrådgivning til det indsendte myndighedsprojekt som indebærer bærende konstruktioner, energiramme, EL, byggemodning med rådgivning for forsyningsselskaber til udbud.

Fælleshuset er placeret centralt mellem boligerne og kendetegnet ved sit eget formudtryk.

Kilde: Visualiseringer i projektmaterialet fra arkitekten.

Facaderne er sidenhen ændret.

Relaterede projekter

Her er et udvalg af boligprojekter, hvor DRIAS også har leveret ingeniørrådgivning til.

Boligprojekter

Halgård Vest

Banner_HalgårdVest_1
Boligprojekter
Bæredygtighed

Hildis Have

Boligprojekter

Lykkes Have

Banner_LykkesHave_Tilbud