Du er en del af Team DRIAS fra dag 1

Dit praktikforløb kan tilrettelægges til dig

DRIAS er et solidt og veldrevet rådgivende ingeniørfirma og en arbejdsplads med et godt og stærkt kollegialt sammenhold. Vi er i dag omkring 35 engagerede ildsjæle, der har mange forskellige spændende projekter i pipelinen. Vi har fokus på at udvikle os fagligt, forstærke vores hold og ikke mindst udvikle DRIAS.

Du brænder for det du laver og ved at det kræver en indsats at skabe gode resultater. Du har masser af energi, en positiv indstilling, er nysgerrig og har lysten til at lære og være en del af DRIAS’ team af engagerede medarbejdere.

Her vil du opleve at samarbejde internt med andre ingeniører i bærende konstruktioner, tekniske installationer såsom EL, energi og indeklima, samt i anlæg og brand. Vi arbejder også sammen med arkitekter, entreprenører og forskellige professionelle bygherrer og andre aktører eksternt, som du vil møde og have som snitflade. Du vil gøre dig erfaringer i krydsfeltet mellem økonomiske, funktionelle, tekniske og arkitektoniske interesser.

 

Mustafa, som er projektleder, konstruktionsingeniør, samt ansvarlig for forretningsudvikling og salg, fortæller:

Praktikperioden hos DRIAS, er tilrettelagt for dig, så du fordyber dig i forskellige opgaver. I starten får du opgaver, hvor du kan dykke ned i standardregneark og procedure. Her udfordres du på detaljeringsgraden. Når du er tryg ved de opgaver, skruer vi op for kompleksiteten, hvor du kommer med på større projekter. Du er med til at følge opgaverne til dørs. Du kommer i berøring med flere byggematerialer såsom stål, træ, beton og murværk. Du har mulighed for at præge dit forløb ved at fortælle os, hvad du gerne vil dygtiggøre dig i. Du kan bl.a. komme med på fagtilsyn på byggepladser. På den måde får du et helhedsbillede af, hvordan det er at være ingeniør.

 

Her ser du et udvalg af projekter, som viser noget af DRIAS’ bredde.

Gå på opdagelse i hvem vi er, vores projekter og kompetencer her på siden, og se de seneste projekter vi har i pipeline på LinkedIn.

Kontakt og Praktiske informationer

Vi behandler henvendelser løbende og møder dig gerne til en indledende og ganske uforpligtende dialog over en kop kaffe. Send din ansøgning og cv til mia@drias.dk eller ring til Mustafa på telefon 76 42 77 22.

 

Praktiske informationer

I DRIAS har vi madordning og en aktiv personaleforening. Vores domicil ligger i et trafikalt knudepunkt lige ud til den midtjyske motorvej og vi har gratis parkering lige ved døren. Har du ikke selv bil kører bussen næsten lige til døren og ellers er der sikkert mulighed for at køre med en kollega som bor i nærheden af dig.

Bærende konstruktioner